Hallingskeid Station

Hallingskeid Station
Den gamle Hallingskeid Station der brændte i 1960.
Overblik
Land Norge Rediger på Wikidata
Adresse Hallingskeid, 5718 Myrdal
Kommune Ulvik Kommune Rediger på Wikidata
Jernbane Bergensbanen Rediger på Wikidata
Nabostationer Fagernut stasjon, Myrdal Station Rediger på Wikidata
Afstand 322,8 km fra Oslo S
Meter over havet 1.110
Åbningsdato 10. juni 1908
Transport
Operatører Vy Rediger på Wikidata
Togforbindelser Fjerntog
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Hallingskeid Station (Hallingskeid stasjon) er en jernbanestation på Bergensbanen, der ligger i Ulvik kommune i Norge. Stationen består af to spor og en perron. På grund af vejrforholdene i området ligger det meste af stationen i en sneoverdækning.

Der er ingen fastboende i Hallingskeid, men der er en del fjeldhytter i området. Det er desuden udgangspunkt for flere vandrestier, ligesom vandre- og cykelstien Rallarvegen passerer stationen. Der er ikke meget vegetation i området, men til gengæld er der mange indsøer, elve og små vandfald.

Stationen åbnede 10. juni 1908. Den blev fjernstyret 23. september 1982, og 1. oktober 1982 blev den gjort ubemandet.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy